Fødselsdagsdug
Reklame for Brother
Forleden snakkede vi om fødselsdagstraditioner herhjemme. Min søde mand spurgte, om det ikke kunne være hyggeligt, hvis jeg broderede en fødselsdagsdug, som vi så kunne lægge på bordet til alle fødselsdage herhjemme og den slags skal man som bekendt ikke sige til mig to gange.
Selvom jeg også er stor fan af at brodere i hånden, så er en broderimaskine i dette tilfælde et fuldstændig magisk stykke værktøj. Jeg bruger Skitch PP1 fra Brother og via den tilhørende app, Artspira, kan man fx uploade sine egne motiver. Jeg bruger typisk Affinity Designer til at lave motiver i, men man kan fx også bare tegne direkte i appen eller uploade billeder/illustrationer og så laver appen den selv om til broderimønstre.
Herunder har jeg delt de illustrationer, jeg har lavet til min fødselsdagsdug til fri afbenyttelse.

Herunder finder du de illustrationer, jeg har lavet til fødselsdagsdugen. De kan gemmes på telefonen og så uploades i Artspira-appen. Jeg plejer at indstille til én farve, når jeg uploader stregtegninger af denne type.









