Garnalternativer til Moby Sweater
Dette indlæg indeholder reklamelinks. Ved at bruge disse links støtter du mit arbejde, uden at det koster ekstra for dig!
Moby Sweater, den nye strukturstrikkede sweater fra Petiteknit, er netop udkommet og jeg har endnu engang kigget på garnalternativer. Det originale garn i opskriften er at strikke i en tråd Double Sunday og en tråd Tynn Silk Mohair fra Sandnes. Dette giver et flot, tætstrikket udtryk, men det er også et garnvalg, der ligger i den høje ende med en pris på mellem 990-1560 kr. Det kan sagtens gøres billigere og i dette indlæg finder du en masse garnalternativer til Moby Sweater.
Moby Sweater strikkes i strukturstrik, hvilket bl.a. betyder, at man kan lege med rigtig mange garntyper (og -tykkelser). Det er jo altid vigtigt at lave en strikkeprøve, før man går i gang, men det er om muligt endnu vigtigere i dette tilfælde. Fordi strukturen folder sig ud i vask, kan det også være en god ide at blokke strikkeprøven, før du måler. Læs mere om strikkefasthed og strikkeprøver her.
I slutningen af dette indlæg finder du en guide til at strikke strikkeprøven til Moby Sweater.
Jeg teststrikkede Moby Sweater i netop Double Sunday og Tynn Silk Mohair. Hvis du ønsker et mohairfrit alternativ, kan du evt. udskifte Tynn Silk Mohair med Alva. Beregn 1-2 ekstra nøgler Alva.
Find garnet her:
- Double Sunday hos Tante Grøn CPH
- Tynn Silk Mohair fra Tante Grøn CPH
Der er altid mange, der spørger efter både garnalternativer uden mohair og alternativer, som strikkes i en tråd. Og dette garnalternativ til Moby Sweater kan begge dele! Strikkeprøven er tæt og jeg synes, at strukturen står pænt frem. Alaska bliver i øvrigt både blødere efter vask og i brug og er derfor et ret fint alternativ til Moby Sweater.
Jeg ville estimere 18 (19) 19 (20) 22 (24) 25 (26) 28 nøgler Alaska, hvilket giver en pris på mellem 350-530 kroner.
Find garnet her:
Strikkeprøven herover er strikket i en tråd Lima og så har jeg tilføjet en tråd Kid Silk i den nederste halvdel af prøven. Jeg synes, strukturen står fint frem, når den strikkes i en tråd Lima, men det bliver en lille smule til den løse side og derfor tror jeg, at hvis jeg skulle strikke Moby Sweater i Lima, så ville jeg tilføje en tråd Kid Silk eller en anden følgetråd for at give en smule med “hold” i det.
Jeg ville estimere 12 (12) 13 (14) 16 (17) 8 (19) 20 ngl Lima og 6 (6) 6 (7) 7 (7) 8 (9) 9 nøgler Kid Silk, hvilket giver en pris på under det halve af at strikke i Double Sunday + Tynn Silk Mohair.
Find garnet her:
Et andet garnalternativ til Moby Sweater uden mohair og i en tråd, er at strikke i en tråd Big Merino. Det er et meget blødt garn, så hvis du er uldsart, så er dette måske alternativet for dig. Jeg synes i øvrigt stadig, at strukturen står ret pænt frem i dette alternativ!
Jeg ville estimere 16 (17) 18 (19) 21 (22) 23 (25) 26 ngl Big Merino, hvilket giver en pris, der er under halvdelen af at strikke i Double Sunday + Tynn Silk Mohair.
Find garnet her:
- Big Merino hos Rito
- Big Merino hos Rito (NORGE)
Et af mine yndlingsgarner lige for tiden er Raggi. Det er egentlig et strømpegarn, men det betyder bare, at man får ret meget garn for pengene og at det samtidig er både et ret blødt og slidstærkt garn. Eneste minus, synes jeg, er, at farvekortet ikke er sååå stort igen. Men den grå, som jeg har lavet strikkeprøven i, kunne fx være et godt bud på en flot Moby Sweater!
Garnet kommer i 100 grams nøgler og derfor skal man heller ikke have så mange nøgler. Jeg ville estimere 8 (9) 9 (10) 10 (11) 12 (13) 13 ngl Raggi, hvilket giver en pris på mellem 390-650 kroner.
Find garnet her:
Sådan laver du strikkeprøve til Moby Sweater
Forklaringer
Kryds-v: Strik 1 dr r i anden m på venstre p uden at løfte m af, strik 2 dr r sm og løft begge m af venstre p
Kryds-h: Strik 2 r sm uden at løfte m af venstre p, strik 1 r i første m på p og løft begge m af venstre p
Strikkeprøven
Slå 31 masker op.
Pind 1 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, kryds-v, 4 ret, kryds-h, 1 ret
Pind 2 (vrangsiden): 1 ret, 8 vrang, 2 ret, 1 drejet vrang, 2 ret, 1 drejet vrang, 2 ret, 8 vrang, 2 ret, 1 drejet vrang, 3 ret
Pind 3 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 1 ret, kryds-v, 2 ret, kryds-h, 2 ret
Pind 4 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 5 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 2 ret, kryds-v, kryds-h, 3 ret
Pind 6 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 7 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, flyt 4 m over på en snoningspind, placer snoningspinden foran arbejdet, strik 4 r, strik 4 r fra snoningspinden, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 3 ret, kryds-v, 4 ret
Pind 8 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 9 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 2 ret, kryds-h, kryds-v, 3 ret
Pind 10 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 11 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 1 ret, kryds-h, 2 ret, kryds-v, 2 ret
Pind 12 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 13 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, kryds-h, 4 ret, kryds-v, 1 ret
Pind 14 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 15 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, kryds-v, 4 ret, kryds-h, 1 ret
Pind 16 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 17 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, flyt 4 m over på en snoningspind, placer snoningspinden foran arbejdet, strik 4 r, strik 4 r fra snoningspinden, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 1 ret, kryds-v, 2 ret, kryds-h, 2 ret
Pind 18 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 19 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 2 ret, kryds-v, kryds-h, 3 ret
Pind 20 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 21 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 3 ret, kryds-v, 4 ret
Pind 22 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 23 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 2 ret, kryds-h, kryds-v, 3 ret
Pind 24 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 25 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 1 ret, kryds-h, 2 ret, kryds-v, 2 ret
Pind 26 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 27 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, flyt 4 m over på en snoningspind, placer snoningspinden foran arbejdet, strik 4 r, strik 4 r fra snoningspinden, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, kryds-h, 4 ret, kryds-v, 1 ret
Pind 28 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 29 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, kryds-v, 4 ret, kryds-h, 1 ret
Pind 30 (vrangsiden): Som Pind 2
Pind 31 (retsiden): 3 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 8 ret, 2 vrang, 1 drejet ret, 2 ret, 1 drejet ret, 2 vrang, 1 ret, kryds-v, 2 ret, kryds-h, 2 ret
Pind 32 (vrangsiden): Luk maskerne af, som de viser.
Jeg håber, det kunne bruges! Hvis du strikker i et garnalternativ, som du har fundet her, så må du meget gerne tagge @skaberglaede og/eller #skaberglædesgarnalternativer, hvis du deler det på Instagram – så kan vi nemlig blive inspireret af hinanden.
Rigtig god strikkelyst!