Garnalternativer til Sweater No 15
Dette indlæg indeholder reklamelinks. Ved at bruge disse links støtter du mit arbejde, uden at det koster ekstra for dig!
Sweater No 15 stod længe på min strikkeliste, for den er så smuk! I efteråret 2021 havde jeg endelig tid til at få den på pindene og selvom snoninger er lidt ensformigt at strikke, så er det alle maskerne værd. Sweater No 15 er jo bare så smuk! Jeg havde aldrig strikket snoninger før, men oplevede at opskriften tog mig i hånden hele vejen (der er også flere videoer, der fx viser udtagninger, når man strikker snoninger), så hvis du kunne have lyst til at kaste dig ud i snoningsstrik, så er dette måske en opskrift for dig. Prisen på Sweater No 15 i Wild N Soft og Kid Seta (som anbefales i opskriften) ligger mellem 800-1230 kroner alt efter størrelsen.
Husk at lave en strikkeprøve, før du går i gang. Sweater No 15 strikkes i en ribstruktur, som først åbner sig rigtigt i vask og derfor er det vigtigt også at vaske og evt. blokke strikkeprøven, før du går i gang. Læs mere om strikkefasthed og strikkeprøver her.
Et bud på et garnalternativ, der minder meget om både originalen og den, jeg har strikket, er at strikke i en tråd Flora og en tråd Kid Silk. Det bliver blødt og pænt i strukturen.
Jeg ville estimere 6 (7) 7 (8) 8 (9) nøgler Flora og 6 (7) 7 (8 (8) 9 nøgler Kid Silk, hvilket giver en samlet pris på ca 370-550 kroner.
Find garnet her:
Et andet bud på et garnalternativ, der minder meget om både originalen og den, jeg har strikket, er at strikke i en tråd Alpaca og en tråd Kid Silk. Det bliver om muligt blødere end Flora og Kid Silk!
Jeg ville estimere 8 (9) 9 (10) 11 (12) nøgler Alpaca og 6 (7) 7 (8 (8) 9 nøgler Kid Silk til Sweater No 15.
Find garnet her:
Et bud på et garnalternativ til Sweater No 15 med en tråd er at strikke i en tråd Lima. Lima består af uld og alpaca og er derfor et blødt alternativ, selvom det strikkes for sig selv. Strukturen i snoningerne står endnu tydeligere frem, når der ikke strikkes mohair med og det bliver ret pænt, synes jeg.
Med dette garnalternativ ville jeg estimere 13 (15) 16 (17) 18 (19) nøgler Lima, hvilket giver en pris på mellem 300-470 kr og dermed også er denne omgangs billigste alternativ.
Find garnet her:
Jeg håber, det kunne bruges! Hvis du strikker i et garnalternativ, som du har fundet her, så må du meget gerne tagge @skaberglaede og/eller #skaberglædesgarnalternativer, hvis du deler det på Instagram – så kan vi nemlig blive inspireret af hinanden.
Rigtig god strikkelyst!