Garnalternativer til Jenny Sweater

Dette indlæg indeholder reklamelinks. Ved at bruge disse links støtter du mit arbejde, uden at det koster ekstra for dig!

Opskriften på Jenny Sweater har egentlig samme strikkefasthed som Jenny Jacket og derfor ville garnalternativerne til Jenny Jacket egentlig også kunne bruges, men fordi Jenny Sweater originalt strikket i tyndere garn har jeg her fundet garnalternativer, der ligner det originale udtryk lidt bedre.   

Hvis man bruger opskriftens anbefalede garn koster en Jenny Sweater 1000-1550 kroner, hvis man køber garnet til vejledende udsalgspris. Derfor har jeg kigget på lidt forskellige alternativer, som kommer her.

Merino Cotton (100) og Kid Silk (01)

Det første alternativ er at strikke i en tråd Merino Cotton. I halvdelen af strikkeprøven har jeg også tilføjet en tråd Kid Silk. Det er sjældent, jeg siger det – men i dette tilfælde synes jeg faktisk, at det bliver pænest i strukturen uden mohair. Man kan ramme strikkefasthede med begge dele, men det bliver jo ovenikøbet noget billigere uden mohair. Det bliver virkelig blødt, uanset om der er mohair i eller ej, så hvis du leder efter et garnalternativ med en tråd og/eller noget med bomuld i, så er dette alternativet for dig. 

Til Jenny Sweater ville jeg estimere 14 (15) 16 (17) 18 (19) 20 (20) nøgler Merino Cotton og evt. 7 (8) 8 (9) 9 (10) 11 (11) nøgler Kid Silk. Uden Kid Silk giver det en pris på mellem 400-600 kr. 

Find garnet her:

Karisma (81)

Det klart billigste garnalternativ til Jenny Sweater er at strikke i en tråd Karisma. Strukturen bliver fint og tæt, men igen uden at blive for tungt. Det er et mindre blødt alternativ end de to andre, men personligt synes jeg ikke, at det kradser. 

Med en tråd Karisma ville jeg estimere 16 (18) 19 (20) 20 (22) 24 (24) nøgler til Jenny Sweater.

Find garnet her:

Nord (03) og Kid Silk (01)

Det sidste garnalternativ er at strikke i en tråd Nord og en tråd Kid Silk. Det er samtidig min ultimative favorit i denne omgang – primært fordi det ligger så tæt op af det originale udtryk, men bare til en pris på 400-600 kr! Det er blødt, lækkert, nemt at strikke i – jeg er bare virkelig begejstret for dette garnalternativ til Jenny Sweater! 

Jeg ville estimere 10 (11) 12 (12) 12 (13) 14 (15) nøgler Nord og 7 (8) 8 (9) 9 (10) 11 (11) nøgler Kid Silk.

Find garnet her:

Jeg håber, det kunne bruges! Hvis du strikker i et garnalternativ, som du har fundet her, så må du meget gerne tagge @skaberglaede og/eller #skaberglædesgarnalternativer, hvis du deler det på Instagram – så kan vi nemlig blive inspireret af hinanden.

Rigtig god strikkelyst!