Min symaskine
Dette indlæg indeholder reklamelinks. Ved at bruge disse links støtter du mit arbejde, uden at det koster ekstra for dig!
Som så mange andre kastede jeg mig også over en ny hobby, da coronaen kom til Danmark. Det startede med 3 meter stof og min mors 15-20 år gamle symaskine og således gik det til, at jeg kom til at holde næsten lige så meget at syning, som jeg holder af strik. Næsten.
Selvom jeg nu har syet i et par år, så er jeg på ingen måde ekspert. Syning bliver ofte(re end strik) et frirum med plads til at lege, mere end det for mig handler om at blive helt vildt teknisk dygtig. Men derfor er det stadig lækkert at have udstyr, der bare virker – og selvom min symaskine er klart det dyreste kreative værktøj, jeg har investeret i, så har jeg ikke fortrudt et sekund.
Da jeg havde syet nogle måneder på min mors gamle maskine, blev jeg enig med mig selv om, at det var tid til at investere i min egen maskine. Uden at vide særligt meget om symaskiner fandt jeg frem til, at jeg ønskede mig en symaskine, der…
- var elektrisk. Af den simple grund, at de (såvidt jeg kunne læse mig til) larmer en smule mindre end de mekaniske. Derudover indstilles sømtype, stinglængde og sømbredde via en skærm – dette var og er på ingen måder nødvendigt for mig, men lækkert er det!
- skulle være let at tråde samt let at spole undertråd på. Det tog en krig at tråde min mors gamle symaskine og når jeg skulle spole undertråden, lød maskinen, som om den næsten var ved at eksplodere. Det er super demotiverende midt i et syprojekt at skulle bruge unødvendig meget tid på den slags.
- havde alle de funktioner, jeg allerede brugte og så lidt mere, hvis jeg nu en dag skulle få lyst til at kaste mig over mere komplicerede projekter.
Jeg spurgte på Instagram, om der var nogle mærker, I kunne anbefale og alle mærker blev nævnt, så jeg endte med konklusionen: De fleste ender med at blive glade for den maskine, de har.
Det gjorde det ikke nemmere at tage et valg, men jeg endte med en Brother FS100WTZ og jeg er SÅ glad for den. Dermed netop ikke sagt, at jeg ikke kunne blive glad for en anden – men FS100WTZ kan alt det, jeg har brug for (og mere til) og den er en absolut fornøjelse at sy på. Herunder vil jeg fremhæve nogle af de ting, som jeg er gladest for ved symaskinen.
BrotherFS100WTZ er for det første virkelig let at betjene. Den er meget intuitivt bygget op og for sådan en som mig, som ikke har tålmodigheden til at læse brugermanualer er det klart en fordel.
Man kan sy både med og uden pedalen vha. en “play”-knap på selve maskinen. Jeg foretrækker at sy med pedalen, da jeg synes, det er nemmest at styre, så jeg bruger faktisk kun sy-uden-pedal-funktionen, når jeg skal spole undertråden. Men der er det til gengæld også virkelig smart. Det betyder nemlig, at jeg kan sætte undertråden til at spole, trykke start og så nå at lave en kop kaffe, mens maskinen spoler undertråden helt af sig selv!
Derudover er den virkelig nem at tråde. Faktisk skal man ikke engang tråde nålen selv, fordi man vha. en fangarm kan få maskinen til at gøre dette selv. GENIALT!
Jeg tror egentlig, det er rimelig standard på mange (nye) symaskiner, men på min mors pedal, skulle jeg indstille hastigheden på pedalen. Hastigheden på FS100WTZ indstilles på maskinen og det er virkelig dejligt! Jeg syr som regel på højeste hastighed, men når der fx skal sys lynlås, kantbånd eller lignende, der kræver lidt mere nøjagtighed, så er det fint at kunne skrue hastigheden ned.
Symaskinen har langt flere funktioner, end jeg har brug for, men fx skulle jeg for nyligt prøve kræfter med at lave knaphuller for første gang. Og sørme, om maskinen ikke kan gøre dette helt selv. Igen – helt genialt! Jeg har langt fra prøvet alle funktioner af endnu, men jeg er glad for stadig at opdage nye funktioner på min symaskine her næsten to år efter!
Find symaskinen her
- Brother FS100WTZ hos Rito
- Brother FS100WTZ hos Coop
