28 masker / 10 cm
Dette indlæg indeholder reklamelinks. Ved at bruge disse links støtter du mit arbejde, uden at det koster ekstra for dig!
Her kan du finde alle de garnalternativer, jeg har fundet, der kan passe til strikkefasthed 28 masker / 10 cm.
- Vær opmærksom på, at disse kun passer til glatstrik – en strikkefasthed på 10 m/10 cm i patent/rib/strukturstrik eller lign. passer typisk ikke med det samme garn, som passer til strikkefasthed 10 m/10 cm i glatstrik.
- Vær derudover opmærksom på, at udtrykket i det færdige strik ændrer sig, når man skifter materiale (fx skifter fra mohair til uld eller lign). En rullekrave kræver fx et ret fast garnvalg, så her vil alpaca og/eller silk mohair typisk give et for “slasket” udtryk. Lav en strikkeprøve, inden du går i gang for at vurdere, om det passer til det udtryk, du ønsker.
- Læs mere om strikkefasthed og strikkeprøver her.
- Se hvordan du beregner mængde med dit garnalternativ her.
Rose
Rose er et 100% bomuldsgarn, så hvis du fx skal strikke sommerstrik eller babystrik, så er dette garnalternativ måske noget for dig!
- Rose hos Rito
Baby Merino
Baby Merino er et virkelig blødt garn og som navnet indikerer, er det fx godt til babystrik.
- Baby Merino hos Rito
SOFT FRAYA
Soft Fraya fra Selfmade er et blødt, økologisk bomuldsgarn, der både kommer i farver med speckles (som den jeg har lavet strikkeprøve i) og i en masse ensfarvede udgaver. Garnet er spundet forholdsvist løst, hvilket er fint at være opmærksom på, når man strikker – men det gør også, at jeg slet ikke synes, at garnet er stift, hverken at strikke i eller at røre ved efter, som jeg ellers synes, at meget bomuldsgarn har tendens til at være.
- Soft FRAYA hos Selfmade
Trend Merino Angora
Garnet er blødt og har en virkelig fin struktur i maskerne. Og så har det ovenikøbet den fordel, at det er et restprodukt fra industrien (som er dét, Garnspecialisten specialiserer sig i), så her er mulighed for at købe garn til en god pris.
OBS: Garnet kommer i cones á 1 kg og har en løbelængde, der svarer til 250 m/50 g og en pris, der svarer til 30 kr/50 g.
- Trend Merino Angora hos Garnspecialisten
Sunday
Sunday er ikke et garn i den billigere ende, men når det strikkes med en tråd, så får man altså stadig rigtig mange strikketimer for pengene – og så er farvekortet bare virkelig godt på dette garn.
- Sunday hos Tante Grøn CPH
Jeg håber, det kunne bruges! Hvis du strikker i et garnalternativ, som du har fundet her, så må du meget gerne tagge @skaberglaede og/eller #skaberglædesgarnalternativer, hvis du deler det på Instagram – så kan vi nemlig blive inspireret af hinanden.
Rigtig god strikkelyst!