26 masker / 10 cm
Dette indlæg indeholder reklamelinks. Ved at bruge disse links støtter du mit arbejde, uden at det koster ekstra for dig!
Her kan du finde alle de garnalternativer, jeg har fundet, der kan passe til strikkefasthed 26 masker / 10 cm.
- Vær opmærksom på, at disse kun passer til glatstrik – en strikkefasthed på 10 m/10 cm i patent/rib/strukturstrik eller lign. passer typisk ikke med det samme garn, som passer til strikkefasthed 10 m/10 cm i glatstrik.
- Vær derudover opmærksom på, at udtrykket i det færdige strik ændrer sig, når man skifter materiale (fx skifter fra mohair til uld eller lign). En rullekrave kræver fx et ret fast garnvalg, så her vil alpaca og/eller silk mohair typisk give et for “slasket” udtryk. Lav en strikkeprøve, inden du går i gang for at vurdere, om det passer til det udtryk, du ønsker.
- Læs mere om strikkefasthed og strikkeprøver her.
- Se hvordan du beregner mængde med dit garnalternativ her.
Lille Lerke
Lille Lerke er et fint alternativ, hvis du leder efter noget med bomuld i, idet garnet består af 53% uld og 47% bomuld. Jeg synes, garnet er meget blødt og jeg forestiller mig, at det fx ville være genialt til baby/børnestrik.
- Lille Lerke hos Rito
Meche Merino Cashmere
Udover at garnet er bløøødt og virkelig lækkert, så har det ovenikøbet den fordel, at det er et restprodukt fra industrien (som er dét, Garnspecialisten specialiserer sig i), så her er også mulighed for at få et garn med kashmir i til en virkelig skarp pris. OBS: Garnet kommer i cones ä 1 kg og har en løbelængde, der svarer til 200 m/50 g og en pris, der svarer til 30 kr/50 g.
- Meche Merino Cashmere hos Garnspecialisten
Jeg håber, det kunne bruges! Hvis du strikker i et garnalternativ, som du har fundet her, så må du meget gerne tagge @skaberglaede og/eller #skaberglædesgarnalternativer, hvis du deler det på Instagram – så kan vi nemlig blive inspireret af hinanden.
Rigtig god strikkelyst!