21 masker / 10 cm

Dette indlæg indeholder reklamelinks. Ved at bruge disse links støtter du mit arbejde, uden at det koster ekstra for dig!

Her kan du finde alle de garnalternativer, jeg har fundet, der kan passe til strikkefasthed 21 masker / 10 cm.

  • Vær opmærksom på, at disse kun passer til glatstrik – en strikkefasthed på 10 m/10 cm i patent/rib/strukturstrik eller lign. passer typisk ikke med det samme garn, som passer til strikkefasthed 10 m/10 cm i glatstrik.
  • Vær derudover opmærksom på, at udtrykket i det færdige strik ændrer sig, når man skifter materiale (fx skifter fra mohair til uld eller lign). En rullekrave kræver fx et ret fast garnvalg, så her vil alpaca og/eller silk mohair typisk give et for “slasket” udtryk. Lav en strikkeprøve, inden du går i gang for at vurdere, om det passer til det udtryk, du ønsker. 
  • Læs mere om strikkefasthed og strikkeprøver her
  • Se hvordan du beregner mængde med dit garnalternativ her
Flora (21) og Kid Silk (04)

Flora + Kid SIlk

Rigtig mange opskrifter med strikkefasthed 21 m/10 cm strikkes med en tråd uld/alpaca (fx Sunday) sammen med en tråd Silk Mohair. Hvis du gerne vil udskifte dette med et billigere alternativ, der ligner i udtryk, så er Flora og Kid Silk genialt! 

Lima (206)

Lima

Hvis du leder efter et billigt garnalternativ, der kan strikkes i en tråd og ramme 21 m/10 cm, så er Lima et godt bud. Garnet består af 65% uld og 35% alpaca og er derfor ret blødt. OBS: Farven er mere lys beige i virkeligheden (den var bare svær at fange!)

Puna (09)

Puna

Et andet bud på et billigt garnalternativ med en tråd er at strikke i en tråd Puna. Puna er et alpacagarn og er derfor virkelig blødt. Vær dog opmærksom på, at garnet dermed ikke er så formstabilt og derfor fx ikke er verdens bedste alternativ, hvis du skal strikke noget med rullekrave. 

Cotton Merino Classic (310)

Cotton Merino Classic

Hvis du leder efter et alternativ med bomuld i, så kunne Cotton Merino Classic være et bud. Garnet består af 50% uld og 50% bomuld og er et (i min optik!) meget blødt garn.

air

Air er et ret alsidigt garn, fordi det strikket sammen med en følgetråd fx kan ramme strikkefasthed 14 m/10 cm, men strikket alene kan det altså også ramme strikkefasthed 21 m/10 cm. Et meget blødt garnalternativ! 

  • Air hos Rito
  • Air hos Hobbygarn
Baby Merino (36) og Tynn Silk Mohair (5043)

Baby Merino + Tynn Silk Mohair

Hvis du leder efter et billigere alternativ til den klassiske kombination af fx Sunday/Arwetta + en form for silk mohair, så er dette et genialt alternativ. Det er præcis lige så blødt og lækkert. Prøven her er med Tynn Silk Mohair, men kunne lige så godt være strikket med Kid Silk. 

Belle (15)

Belle

Hvis du leder efter et rigtigt sommergarn, så Belle et godt bud. Det består af bomuld, viscose og hør. Det er blødt og kommer i ret mange fine farver! 

Sky (17)

Sky

Sky er et virkelig blødt og ret “let” garn som strikket alene giver en tæt og fin struktur i strikkefasthed 22 masker/10 cm.

  • Sky hos Rito
  • Sky hos Hobbygarn
Extrafine Merino 120

Extrafine Merino 120

Et virkelig blødt og lækkert alternativ. Garnet har samme spinding som de garner, man normalt vil kalde baby merino og har derfor også det lidt særlige maskebillede (se billedet), hvor det ene “ben” i masken lægger sig mere tydeligt end det andet “ben”. Det er der intet i vejen med – det er bare fint at være opmærksom på. 

Peer Gynt (9572)

Peer Gynt

Normalt er Sandnes Garn ikke et garnmærke, jeg ville kigge hos for at finde billige garnalternativer, men lige præcis Peer Gynt ligger i den billigere ende. Det består af 100% norsk uld – jeg synes ikke, det kradser, men hvis du er bare en smule uldsart, så er dette ikke garnet for dig. 

Lily (Lysegrøn)

Lily

Lily er et lækkert alternativ, hvis du er glad for at strikke i garner med bomuld, idet garnet består af 70% bomuld og 30% merinould. Lily er et meget alsidigt garn, der kommer i mange farver og kan ramme mange strikkefastheder. 21 m/10 cm bliver meget tæt i strukturen, men jeg synes stadig, det fungerer fint! 

Landlust Sommerseide (10)

Landlust Sommerseide

Hvis du leder efter et garnalternativ til sommerstrik så er Landlust Sommerseide et godt bud! Garnet består af 50% bomuld og 50% silke er både blødt og virkelig fint i strukturen. 

Karisma (47)

Karisma

Hvis du leder efter et virkelig billigt alternativ, som kan strikkes i en tråd til strikkefasthed 21 m/10 cm, så er Karisma muligvis et bud. Jeg synes i dette tilfælde, at pris og kvalitet hænger sammen og personligt foretrækker jeg at strikke Karisma med en følgetråd, hvis jeg skal bruge den – men vi har jo alle forskellige præferencer! 

Jeg håber, det kunne bruges! Hvis du strikker i et garnalternativ, som du har fundet her, så må du meget gerne tagge @skaberglaede og/eller #skaberglædesgarnalternativer, hvis du deler det på Instagram – så kan vi nemlig blive inspireret af hinanden.

Rigtig god strikkelyst!