15 masker / 10 cm

Dette indlæg indeholder reklamelinks. Ved at bruge disse links støtter du mit arbejde, uden at det koster ekstra for dig!

Her kan du finde alle de garnalternativer, jeg har fundet, der kan passe til strikkefasthed 15 masker / 10 cm.

  • Vær opmærksom på, at disse kun passer til glatstrik – en strikkefasthed på 10 m/10 cm i patent/rib/strukturstrik eller lign. passer typisk ikke med det samme garn, som passer til strikkefasthed 10 m/10 cm i glatstrik.
  • Vær derudover opmærksom på, at udtrykket i det færdige strik ændrer sig, når man skifter materiale (fx skifter fra mohair til uld eller lign). En rullekrave kræver fx et ret fast garnvalg, så her vil alpaca og/eller silk mohair typisk give et for “slasket” udtryk. Lav en strikkeprøve, inden du går i gang for at vurdere, om det passer til det udtryk, du ønsker. 
  • Læs mere om strikkefasthed og strikkeprøver her
  • Se hvordan du beregner mængde med dit garnalternativ her.
Nepal (206) + Super Kid Silk Print (05)

Nepal + Kid Silk

Strikkeprøven her er i sin tid lavet til Wednesday Sweater og derfor har jeg forsøgt at ramme det “nistrede” udtryk, som er i den originale Wednesday Sweater. Man kan også sagtens ramme strikkefastheden med en ensfarvet Kid Silk/Super Kid Silk. 

Raggi (1568)

RAggi

Et af mine nyeste favoritgarner er Raggi, som egentlig er et strømpegarn, men som bare fungerer virkelig godt til alt muligt andet også. OBS: Garnet kommer i 100 grams-nøgler. 

Fritidsgarn (Græskar)

Fritidsgarn

Jeg synes ikke selv, Fritidsgarn kradser og jeg har strikket to Zipper Sweatere til min mand, som heller ikke synes, at de kradser – men hvis du er meget uldsart, vil jeg ikke anbefale Fritidsgarn til dig.

Alaska (52)

Alaska

Alaska er et virkelig billigt garnalternativ. Der er ikke så meget at sige – det hverken kradser eller er rigtig blødt, men ikke desto mindre stadig et fint garn til prisen.

Air (03) + Kid Silk (01)

WISH + Kid Silk

Air og Kid Silk er bare en lækkert kombination og det passer også rigtig fint som et garnalternativ til strikkefasthed 15 m/10 cm.

Peruvian Highland Wool (257) + Brushed Lace (3015)

Peruvian Highland Wool + Brushed Lace

Den kombination er ikke den billigste, men til gengæld giver farvekortet virkelig mange muligheder (også flere end de helt billige alternativer typisk har)

Alafoss Lopi (1239)

Alafoss Lopi

Hvis du er den mindste smule uldsart, så er dette ikke et garn for dig, da Alafoss Lopi for mange vil betegnes som et kradsende garn. Fordelen ved Alafoss Lopi er, at det er slidstærkt og helt genialt til sweatere, der skal bruges udendørs, bl.a. fordi det er fugtafvisende og temperaturregulerende, fordi uldens naturlige kvaliteter er bevaret helt optimalt.

Jeg håber, det kunne bruges! Hvis du strikker i et garnalternativ, som du har fundet her, så må du meget gerne tagge @skaberglaede og/eller #skaberglædesgarnalternativer, hvis du deler det på Instagram – så kan vi nemlig blive inspireret af hinanden.

Rigtig god strikkelyst!