22 masker / 10 cm

Dette indlæg indeholder reklamelinks. Ved at bruge disse links støtter du mit arbejde, uden at det koster ekstra for dig!

Her kan du finde alle de garnalternativer, jeg har fundet, der kan passe til strikkefasthed 22 masker / 10 cm.

  • Vær opmærksom på, at disse kun passer til glatstrik – en strikkefasthed på 10 m/10 cm i patent/rib/strukturstrik eller lign. passer typisk ikke med det samme garn, som passer til strikkefasthed 10 m/10 cm i glatstrik.
  • Vær derudover opmærksom på, at udtrykket i det færdige strik ændrer sig, når man skifter materiale (fx skifter fra mohair til uld eller lign). En rullekrave kræver fx et ret fast garnvalg, så her vil alpaca og/eller silk mohair typisk give et for “slasket” udtryk. Lav en strikkeprøve, inden du går i gang for at vurdere, om det passer til det udtryk, du ønsker. 
  • Læs mere om strikkefasthed og strikkeprøver her
  • Se hvordan du beregner mængde med dit garnalternativ her
Lani Merino Extrafine (Gråbeige)

Lani Merino Extrafine

Garnet består af 100% merinould og er blødt og virkelig pænt i strukturen. 

Og så har det ovenikøbet den fordel, at det er et restprodukt fra industrien (som er dét, Garnspecialisten specialiserer sig i), så her er mulighed for at købe garn til en god pris. 

OBS: Garnet kommer i cones á 200 g og har en løbelængde, der svarer til 100 m/50 g og en pris, der svarer til 25 kr/50 g. 

Easy Care Classic (264)

Easy Care Classic

Easy Care Merino Classic er et blødt og lækkert garnalternativ til strikkefasthed 22 m/10 cm. Desuden kommer garnet i ret mange fine farver! 

Sky (17)

Sky

Sky er et virkelig blødt og ret “let” garn som strikket alene giver en tæt og fin struktur i strikkefasthed 22 masker/10 cm.

  • Sky hos Rito
  • Sky hos Hobbygarn
  • Sky hos Hobbygarn
Lima (206)

Lima

Hvis du leder efter et billigt garnetalternativ, der kan strikkes i en tråd og ramme 22 m/10 cm, så er Lima et godt bud. Garnet består af 65% uld og 35% alpaca og er derfor ret blødt. 

  • Lima hos Rito
  • Lima hos Yarnjunkies
  • Lima hos Hobbygarn
  • Lima hos Den Lille Garnbiks
Puna (09)

Puna

Et andet bud på et billigt garnalternativ er at strikke i en tråd Puna. Puna er et alpacagarn og er derfor virkelig blødt. Vær dog opmærksom på, at garnet dermed ikke er så formstabilt og derfor fx ikke er verdens bedste alternativ, hvis du skal strikke noget med rullekrave. 

  • Puna hos Rito
  • Puna hos Hobbygarn
  • Puna hos Den Lille Garnbiks
Meilenweit Cashmere (36) + Kid Silk (09)

Puna

Meilenweit Cashmere er ikke nødvendigvis det billigste alternativ, men det er virkelig, virkelig et lækkert og blødt alternativ. Her er det strikket sammen med en Kid Silk. 

Double Sunday (Almond)

Double Sunday

Double Sunday vil typisk ikke være det billigste alternativ, men strukturen på strikkefasthed 22 m/10 cm er bare virkelig fin og lækker – og så er farvekortet proppet til randen med lækre farver. 

Jeg håber, det kunne bruges! Hvis du strikker i et garnalternativ, som du har fundet her, så må du meget gerne tagge @skaberglaede og/eller #skaberglædesgarnalternativer, hvis du deler det på Instagram – så kan vi nemlig blive inspireret af hinanden.

Rigtig god strikkelyst!