18 masker / 10 cm

Dette indlæg indeholder reklamelinks. Ved at bruge disse links støtter du mit arbejde, uden at det koster ekstra for dig!

Her kan du finde alle de garnalternativer, jeg har fundet, der kan passe til strikkefasthed 18 masker / 10 cm.

  • Vær opmærksom på, at disse kun passer til glatstrik – en strikkefasthed på 10 m/10 cm i patent/rib/strukturstrik eller lign. passer typisk ikke med det samme garn, som passer til strikkefasthed 10 m/10 cm i glatstrik.
  • Vær derudover opmærksom på, at udtrykket i det færdige strik ændrer sig, når man skifter materiale (fx skifter fra mohair til uld eller lign). En rullekrave kræver fx et ret fast garnvalg, så her vil alpaca og/eller silk mohair typisk give et for “slasket” udtryk. Lav en strikkeprøve, inden du går i gang for at vurdere, om det passer til det udtryk, du ønsker. 
  • Læs mere om strikkefasthed og strikkeprøver her
  • Se hvordan du beregner mængde med dit garnalternativ her

Lima + evt Kid Silk

Prøven her er med både Lima og Kid Silk, men man kan også ramme strikkefastheden uden Kid Silk (se strikkeprøven nedenunder). Lima er et billigt garn og ligger i den blødere ende , fordi det består af en blanding af alpaca og uld (35& alpaca, 65% uld)

Lima (4434)

Lima

Her kan du se Lima strikket op uden Kid Silk. Her kan man altså også sagtens ramme strikkefastheden på 18 masker/10 cm uden, at det bliver slasket. 

  • Lima hos Rito
  • Lima hos Yarnjunkies
  • Lima hos Hobbygarn
  • Lima hos Den Lille Garnbiks
Soft Tweed (03)

Soft Tweed

Jeg synes, det har været svært at billige alternativer til diverse Tweed-garner og derfor blev jeg også virkelig glad, da jeg opdagede Soft Tweed, som både er prisvenligt, blødt og kommer i en helt masse fine farver. 

Alaska (52)

Alaska

Alaska er et virkelig billigt garnalternativ. Der er ikke så meget at sige – det hverken kradser eller er rigtig blødt, men ikke desto mindre stadig et fint garn til prisen. 

Fishermen's Wool (123)

Fishermen's Wool

Fishermen’s Wool er et forholdsvist nyt bekendtskab for mig. Det er, hvad jeg ville kalde, et klassisk “udendørs-garn”, dvs. et garn, der føles meget som et naturgarn, som er helt genialt til projekter, som enten godt må være lidt rustikke i udtrykket og/eller skal bruges udendørs, fx til en strik, der bruges i stedet for en jakke. Jeg synes ikke, det kradser, men hvis du er uldsart er dette ikke et garn for dig. OBS: Garnet kommer i ngl á 227 g. 

Bomull-Lin (11)

Bomull-Lin

Garnet består af bomuld og hør og er derfor helt genialt til sommerstrik. Her har jeg strikket med pind 5 for at ramme 18/10 cm og strukturen bliver med denne strikkefasthed lidt til den løse side (dog uden at blive slasket) – men måske det netop er fint, hvis det er sommerstrik, du skal lave. 

Double Sunday

Double Sunday er ikke det billigste garnalternativ, men jeg ville bare lige forsøge at vise, at det altså også et garn, der passer til flere forskellige strikkefastheder, fx fungerer det også i enkelttråd fint til at ramme strikkefasthed 18 m/10 cm.

Jeg håber, det kunne bruges! Hvis du strikker i et garnalternativ, som du har fundet her, så må du meget gerne tagge @skaberglaede og/eller #skaberglædesgarnalternativer, hvis du deler det på Instagram – så kan vi nemlig blive inspireret af hinanden.

Rigtig god strikkelyst!